Anna Dreyer
Autoriseret psykolog
Cand. psych. aut.
Jeg arbejder som selvstændig psykolog i praksisfællesskabet Psykologgruppen, sammen med fem andre selvstændige psykologer. Psykologgruppen ligger på gågaden i Silkeborg og her bliver du budt velkommen i trygge og hyggelige rammer
“For at sikre kvaliteten i mit arbejde deltager jeg løbende i efteruddannelse, kurser og supervision”
Faglig baggrund
Jeg er født i 1971 og uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet og fysioterapeut fra Fysioterapeutskolen i Risskov. Jeg har 19 års terapeutisk erfaring og er autoriseret psykolog (af Psykolognævnet under Socialministeriet) og har efteruddannelser i EFT (Emotions-Fokuseret Terapi) og mentalisering i arbejdet med par og familier ved Parterapeutisk Institut i Aarhus, kognitiv terapi og ACT (Acceptance and Commitment Therapy) hos Kognitivgruppen i Aarhus samt Integrativ gestaltterapi ved Aarhus Gestaltinstitut. Gennem 14 år har jeg deltaget i forskellige forløb hos psykolog og specialist i psykoterapi Helge Lassen – herunder i efteruddannelsesforløb i psykodynamisk terapi. Aktuelt er jeg påbegyndt efteruddannelsesforløb i EMDR-terapi (Eye Movement Desensitization and Reprocessing). Du kan læse om min arbejdserfaring ved at klikke på linket nederst på siden.
For at få inspiration og sikre kvaliteten i mit arbejde modtager jeg løbende supervision – aktuelt hos psykolog og supervisor Janne Høgh i Silkeborg og hos parterapeut og supervisor Lone Algot Jeppesen i Aarhus. Jeg har deltaget i en lang række fagrelevante kurser om bl.a. stresshåndtering, sorg- og krisehåndtering, traumeterapi, tilknytning og tilknytningsmønstre, kropsterapi, CFT (Compassion Focused Therapy), ISTDP (Intensiv Dynamisk Korttidsterapi), mindfulness – herunder somatisk mindfulness, SE (Somatic Experiencing), NARM (NeuroAffektive Relationelle Model), systemisk familieopstilling og eksistentiel psykoterapi. Gennem en lang årrække har jeg modtaget undervisning i meditation, mindfulness og selvudvikling på Vækstcenteret.
Jeg samarbejder med sundhedsforsikringer samt med arbejdspladser og organisationer som eksempelvis Novo Nordisk, Lego, foreningen Hjælp Voldsofre og krisecentre.
Terapeutisk tilgang, fokus på kroppen og arbejdserfaring
I mit arbejde er jeg primært orienteret indenfor den psykodynamiske retning og de nyere grene af den kognitive retning. Afhængigt af det enkelte menneske og den konkrete problematik gør jeg brug af forskellige former for psykoterapi som eksempelvis CFT (Compassion Focused Therapy), ACT (Acceptance and Commitment Therapy), EFT (Emotions-Fokuseret Terapi), kognitiv terapi og SE (Somatic Experiencing).
Samspillet mellem krop og psyke indgår naturligt i mit arbejde. At blive bedre til at mærke, sætte ord på og stole på kroppens sansninger er en vej til at komme dybere i kontakt med sig selv, sine følelser og ressourcer. Et eksempel på en kropslig tilgang i terapien kan være arbejdet med traumer, hvor der er et nænsomt fokus på forløsning af de kropslige reaktioner som knytter sig til den traumatiske oplevelse. Et andet eksempel kan være regulering af nervesystemet i forbindelse med stress.
Klik på linket nedenunder, hvis du vil læse mere om min arbejdserfaring med psykoterapi, undervisning, supervision og rådgivning.
LÆS OM MIN ARBEJDSERFARING HER
- Selvstændig privatpraktiserende psykolog i praksisfællesskabet Psykologgruppen i Silkeborg (2023-igangværende).
- Selvstændig privatpraktiserende psykolog i praksisfællesskabet Psykologerne i Løvenørnsgade i Horsens (2016-2023).
- Medstifter af og driftsansvarlig for Psykologi & Sundhedsgruppen i Horsens – et tværfagligt behandlerhus med psykologer og sundhedsfaglige behandlere (2011-2016).
- Undervisning i mindfulness for mennesker med stress, angst og depression for Horsens kommune (2010-2013).
- Kurser for voldsramte kvinder gennem foreningen Hjælp Voldsofre i Randers, de sidste to år i samarbejde med psykolog Marie Heyn (2009-igangværende).
- Individuel supervision og gruppesupervision – bl.a. for ansatte, personalegrupper og psykologer/praksiskandidater (2009-igangværende).
- Samarbejde med Regionshospitalet Horsens vedr. arbejdsrelateret samtaleterapi og stressreduktion til sundhedsansatte (2008-2021).
- Psykologarbejde i Neuropsykologisk Klinik i Horsens. Individuel terapi, parterapi, supervision, undervisning/grupper samt arbejde med krigsveteraner og pårørende (2007-2011).
- Psykologarbejde hos cand.psych. Vibeke Gøtzsche i Nr. Snede. Individuel terapi og parterapi (2007-2008).
- Opstart af selvstændig psykologvirksomhed (2007-igangværende).
- Undervisning af langtidssygemeldte medlemmer af Forbund for Offentlige Ansatte (FOA) i stresshåndtering og psykologi i Vejen og Esbjerg (2004-2006).
- Undervisning af ansatte på Kirk Telekom i arbejdstrivsel og stresshåndtering i Horsens (2005-2007).
- Undervisning i psykologi og stresshåndtering for slagteriarbejdere på Danish Crown i Horsens (2005-2007).
- Individuel terapi og parterapi i Studenterklinikken i Aarhus (2003-2006).
- Undervisning i almen psykologi samt undervisning af mennesker med overvægtsproblemer ved AOF i Aarhus (2003-2005).
- Vejleder i motion, helse og vægttab i Aarhus Sekvenstræning (1999-2002).
- Individuel rådgivning og ansvarlig for selvhjælpsgrupper for mennesker med psykiske lidelser i Gallo Kriserådgivning i Aarhus (2001-2002).
- Medstifter af og rådgiver i værestedet Ventilen for unge ensomme under Røde Kors i Århus (1998-1999).
- Forskellige former for erhvervsarbejde før og under studiestart bl.a. 1 år som medhjælper i en vuggestue, 1 år som medhjælper på et plejehjem samt frivilligt arbejde som hjælper for en kvinde med sygdommen Alzheimers.
- På psykologistudiet skrev jeg specialet Autenticitet og Selvbedrag – en kritisk belysning af den eksistentielle psykoterapi, der blev udgivet i Psykologisk Studieskriftserie på Aarhus Universitet i 2006, vol 9, nr. 4.